Forfatterarkiv: Camilla Skøtt

Hvordan fungerer vurdering og opkøb af dødsbo?

Hvordan fungerer vurdering og opkøb af dødsbo?

Har du mistet en kær, og står du nu tilbage med et helt hjem, der skal ryddes og tømmes? Det kan virke helt uoverskueligt, og for de fleste er det nødvendigt med professionel hjælp udefra.

Der findes virksomheder, som har fået en særlig kosterbevilling fra politiet – en bevilling der gør det muligt at vurdere, opkøbe, rydde og tømme dødsbo. Men hvordan foregår en vurdering af dødsbo?

Kontakt en registreret opkøber

Først og fremmest skal du kontakte en registreret opkøber, hvor du kan få en gratis og uforpligtende vurdering af dødsboet. Sammen med dig eller andre arvinger vil hjemmet blive gennemgået for salgbare effekter og værdier, og derefter vil opkøberen udarbejde et tilbud på de dele af dødsboet, opkøberen ønsker at købe kontant.

Har du bruge for en rydning af hele huset, så er det selvfølgelig en pris på dette, du får. Samtidig kan du vide dig sikker på, at alle personlige dokumenter, der bliver fundet under rydningen, vil blive afleveret på forbrændingen.

De fleste opkøbere fejer huset efter rydningen, og mange tilbyder yderligere rengøringshjælp, hvis det er nødvendigt.

Få hjælp til særlige ønsker

Hvis du som arving har særlige ønsker om tøj- og møbeldonationer til specifikke organisationer, så kan det som regel aftales med opkøberen. Det sparer dig for en masse tid og kræfter i en situation, der i forvejen er meget følsom. Du kan også få hjælp til kørsel af indbo hjem til dig selv eller andre arvinge.

Følg din mavefornemmelse

Det kan være en god idé at kontakte to forskellige opkøbere. For det første for at få en fornemmelse af om den pris de giver, er nogenlunde ens. For det andet er det en god idé at mærke kemien mellem dig og opkøberen. Vurdering og rydning af dødsbo er en følsom affære, og derfor er det vigtigt, at du har fuld tillid til opkøberen.

Safari - den afrikanske drøm

Safari – den afrikanske drøm

Vilde dyr på savannen i den smukkeste afrikanske natur. Hvad mere kan man egentlig ønske sig? Afrika er et populært rejsemål for hele verdens dyreelskere, der rejser til landet for at få en helt unik safarioplevelse.

BENNS er et af de rejsebureauer, der tilbyder skræddersyet safari i Kenya, og ifølge dem såvel som andre rejseselskaber, så er Kenya en populær destination. Det er indbegrebet af den afrikanske drøm. Her er vilde dyr, unikke naturoplevelser og smukke safariparker i et stort sammensurium, og det skulle efter sigende være en helt eventyrlig oplevelse at være en del af.

Vi har fundet 3 gode grunde til at tage på safari i Kenya:

Masai Mara – eventyrlig vildtvandring

Vil du opleve Kenyas kronjuvel, så kommer du ikke udenom Masai Mara, der er særligt berømt for sin imponerende vildtvandring, hvor 1-2 millioner gnuer og zebraer vandrer mellem Serengeti og Masai Mara i én uendeligehed. Faktisk er Masai Mara ikke bare højdepunktet på den kenyanske safaritur – det er som regel grunden til, at den rejsende vælger Kenya som destination.

Vildtvandringen tiltrækker naturelskere fra hele verden, og mens de fra juli – oktober er i Masai Mara, så er de i november – juni i Serengeti. Vil du have en helt særlig oplevelse med dyrene, så kan du med fordel besøge safariparken i februar, hvor de mange gnuer føder små, fine og skønne unger. Alternativt kan du vente til juli måned, hvor gnuerne skal krydse Mara-floden – det er i den grad et syn, du for altid vil huske.

Gode chancer for The Big Five

Det er ikke mange forundt at komme på safari mere end én gang i livet, og derfor drømmer de fleste også om at se The Big Five, når de er afsted: løve, leopard, bøffel, næsehorn og elefant. I Masai Mara i Kenya er koncentrationen af de fem dyr ekstraordinær høj, og derfor er der gode chancer for at spotte hver og en på en rejse til området. 

Besøg en Masai-landsby

Masai Mara ligger i Great Rift Valley, og navnet stammer fra det folkeslag, der lever i området; Masai-folket. Indbyggerne lever side om side med de vilde dyr, og på en safaritur til området er det muligt at bytte en dag eller to ud med et besøg i en Masai-landsby. Her kan du komme helt tæt på de lokale, mærke kulturen og opleve området fra et andet perspektiv.

Af andre finurlige oplevelser kan nævnes “walking safari” og lækre måltider i bushen. Der er altså gode muligheder for en heltstøbt safarioplevelse i Kenya, hvor både børn, unge og ældre vil finde stor glæde i de mange oplevelsesrige tilbud.

Kom hovedpinen til livs med en kiropraktor

Kom hovedpinen til livs med en kiropraktor

Det er stor forskel på de forskellige former for hovedpine, og behandlingen af dem er ligeledes forskellige. Men danske kiropraktorer skønner, at ud af dem, der døjer med regelmæssig hovedpine, lider knap hver femte af den type, der kaldes den nakke-udløste hovedpine. Og den kan du komme til livs ved hjælp af en kiropraktor.

Hos Kiropraktisk Klinik på Frederiksberg (http://www.kiropraktor-frederiksberg.dk/) har vi fået en uddybende forklaring på symptomer på og behandling af nakke-udløst hovedpine, og den giver vi selvfølgelig videre til dig lige her.

Hvordan føles nakke-udløst hovedpine?

Nakke-udløst hovedpine giver som regel smerter i den ene side af nakken – altså enten højre eller venstre side – og ellers primært i baghovedet. Mange forklarer, at smerten ofte udløses eller forværres af bestemte nakkestillinger eller nakkebevægelser, ligesom den kan føre til nedsat bevægelighed i en bestemt retning.

Den nakke-udløste hovedpine kaldes også for spændingshovedpine, men det er misvisende, da både symptomer og behandling af spændingshovedpine er væsentlig anderledes end for nakke-udløst hovedpine.

Hvad er årsagen til nakke-udløst hovedpine?

Der er ingen undersøgelser, der peger på en specifik udløsende faktor i forbindelse med nakke-udløst hovedpine, da det ofte er en kombination af mange ting. Erfaring viser dog, at stillesiddende og statisk arbejde kan være årsagen, ligesom hovedpinen kan udløses, hvis man føler sig presset eller stresset. Og sidst men ikke mindst kan både rygning, alkohol, forkert hovedpude samt en maveliggende sovestilling være årsager til nakke-udløst hovedpine.

Hvordan diagnosticerer man nakke-udløst hovedpine?

Når du henvender dig til en kiropraktor for at få behandlet din hovedpine, så er det vigtigt, at han/hun får et præcist indblik i din sygehistorie. Det er nemlig afgørende, at behandlingen bliver målrettet din hovedpinetype.

For at være på den sikre side, så kan det være en god idé at notere dine hovedpineanfald i en kalender eller en såkaldt hovedpinedagbog. Skriv gerne, hvornår hovedpinen dukkede op, hvad der udløste den og hvor smerterne sidder.

Behandling af nakke-udløst hovedpine

Der er forskellige behandlinger, der kan afprøves hos kiropraktoren. Det handler nemlig om at finde ud af, hvad der virker på lige netop dig.

Kiropraktisk manipulationsbehandling har vist sig at være et effektivt middel mod hovedpinen – særligt hvis den kombineres med vejledning og rådgivning i forhold til siddestillinger og håndtering af smerten i hverdagen. Samtidig viser nyere undersøgelser, at ledmobilisering og træningsøvelser af de dybe nakkebøjere kan reducere hovedpinen, måske endda komme den til livs.

Hvad kan du selv gøre?

Der er nogle ting, du selv kan gøre for at reducere anfaldene af hovedpine, og det gælder uanset hvilken form for hovedpine, du døjer med. Du kan:

– undgå alkohol og rygning.

– undgå at spænde i nakke og skuldre. 

– Skifte arbejdsstilling med hyppige intervaller.

– Lave lette afspændingsøvelser i pauserne.

– Som akut hjælp kan du bruge smertestillende håndkøbsmedicin. Det fjerner dog ikke årsagen til hovedpinen, og langvarig brug af smertestillende medicin kan give hovedpine i sig selv, så vær opmærksom.

Herudover kan det være en fordel at styrke nakkens muskultaur og få motion generelt. Der er ingen undersøgelser, der viser, at en form for motion er bedre end en anden, så du kaster dig bare ud i det, der falder mest naturligt for dig.