Forfatterarkiv: Didier Larsen

Lamper - Danmarks designstolthed

Lamper – Danmarks designstolthed

Siden oldtiden har vi mennesker anvendt ildens lys fra ildsteder som lyskilde.

Senere kom olielampen til. Disse olielamper blev gennem tiden mere udviklet. Man fandt blandt andet ud af, at skålen kunne lukkes, og man lod vægen komme op gennem et rør, der derved gjorde, at lampen kunne brænde i længere tid.  

I begyndelsen af det 19. århundrede så man for første gang glødepæren. På det tidspunkt var boliger verden over oplyst af blandt andet tællelys, petroleumslamper, stearinlys og åbne ildsteder.

I 1802 blev glødepæren opfundet af den britiske videnskabsmand Humphry Davy, og han fandt ud af, at man kunne sætte strøm gennem en tynd platinstrimmel, som derved ville skabe lys.

I 1878 opfandt videnskabsmanden Edison en elektrisk pære, som kunne bruges overalt. Og det var en kæmpe nyhed dengang.

Opfindelsen af glødepæren er en af de vigtigste fund for vores moderne samfund. Mange eksperter mener også, at hvis glødepæren ikke var blevet opfundet, så ville der ikke havde været ført strømkabler ud til boliger og industriområder så tidligt, som der gjorde.

 

Idag er en lampe ikke blot en lyskilde. De fleste lamper har nemlig også et æstetisk formål.

I Danmark er vi verdensberømte for vores design af lamper, og mange af vores designere er kendt over hele verden for deres stilrene designs.

Blandt Danmarks designstoltheder finder vi blandt andet lamper fra følgende designere:

– PH

– Verner Panton

– Wilhelm Lauritzen

– Arne Jacobsen

– Hans Wegner

Disse danske designere har siden efterkrigstiden sat Danmark på det internationale landkort.

Loftlamper fra PH

Der findes nok ikke noget mere dansk end en loftlampe fra Poul Henningsen (PH). Han havde egen tegnestue fra 1919.

Hans mission var, at lampeskærme skulle kunne sende lys ud i et rum uden at blænde, og med sine tre skærme bliver det også sikret.

Blandt PH’s største succeser var PH5, som vi idag kender som PH-lampen.

Derudover har han også designet Kuglen og Charlottenborgpendlen, der begge hænger på Designmuseum.

PH-lampernes skærmsystem er optaget i den danske Kulturkanon.

 

Pendal fra Verner Panton

Verner Panton pendellamper er indbegrebet af 1960’er minimalisme. Og du kan heller ikke sige Pop art uden også at sige Verner Panton.

Han arbejdede tæt sammen med en række af sin tids dygtigste og allervigtigste designere, og Verner Panton har blandt andet vundet følgende priser:

– PH prisen i 1967.

– International Design Award i 1963, 1968 og 1981.

– Bundespreis – Gute Form i 1972 og 1986.

– Deutsche Auswahl i 1981, 1982, 1984, 1985 og 1986.

– Danish Design Council Annual Award i 1991.

– Norwegian Design Award i 1992.

– Bo Bedre Prisen i 1992

 

Væglamper fra Wilhelm Lauritzen

Du kan ikke sige dansk funktionalisme uden også at sige væglamper fra Vilhelm Lauritzen.

Han er på mange måder en Danmarks mest betydningsfulde arkitekter nogensinde.

Han designede ofte i samarbejde med en anden kendt dansk lampedesigner, nemlig Louis Poulsen. Blandt deres mest kendte samarbejder er blandt andet lamperne til Radiohuset. 

Derudover var Vilhelm Lauritzen også ‘Ridder af 1. grad af Dannebrog’.

 

Bordlamper fra Arne Jacobsen

Kongen af dansk lampedesign er uden tvivl Arne Emil Jacobsen (Arne Jacobsen). Med blandt andet sine arkitekt-bordlamper har han for alvor sat sig i danskernes bevidsthed.

Arne Jacobsens mest berømte bordlamper er ‘AJ bord’, som han designere tilbage i 1960 til SAS Royal Hotel i København.

Gulvlamper fra Hans Wegner

 

Hans Wegner er lig med danske gulvlamper. Udover sine gulvlamper flotte så er Hans Wegner også verdensberømt for sine hejsependel fra 1962. “The Pendant” som den også kaldes har været i produktion lige siden.

Derudover er Hans Wegner også kendt for sin futuristiske Opala-serie, der oprindeligt blev designet tilbage i 1970’erne til Hotel Scandinavia i København.

Hans J. Wegner har modtaget mange internationale priser, og han blev i juni 1997 udnævnt til æresdoktor ved The Royal College of Art i London.