Det skal du have styr på, når du opretter en hjemmeside

Skal du til at oprette en hjemmeside til din virksomhed, eller drømmer du om at have din egen blog, er der en række beslutninger, du skal tage stilling til. Det kan virke som lidt af en jungle, hvis du ikke har oprettet en hjemmeside før. På trods af at det i dag er så nemt at oprette en hjemmeside, at du sagtens selv kan gøre det. Vi kommer med en guide til dig her til, hvad du bør tænke over. 

Vælg det rette domæne 

Noget af det første, du bør tænke over, når du skal oprette en hjemmeside er, hvilket domæne du vil have. Domænet kan også siges at være navnet på hjemmesiden. Altså det, der står for .dk eller .com. Det er altså det, din hjemmeside bliver kendt for, og det er derfor værd for dig, at du bruger noget tid og energi på at finde det helt rette domæne. 

Derfor skal du i gang med at brainstorme. Når du har fundet et par gode muligheder, kan du søge finde ud af, om de er ledige. Der er en række steder, hvor du kan tjekke ledige domæner. Et af dem, er ledigedomæner.dk. De har en stor guide til, hvordan du kan vælge det rette domæne, og hvor du kan købe det igennem. Det kan altså være en rigtig stor hjælp for dig at starte der. 

Når du vælger domæne, er det ikke sikkert, at din første indskydelse er den bedste. Brug noget tid til at tænke over, hvilket der bedst beskriver din hjemmeside – og hvilket du bedst vil kunne lide om fem år. 

Vælg webhotel

Det næste, du bør tænke over, når du er ved at oprette en hjemmeside, er, hvilket webhotel din hjemmeside skal ligge på. Der findes i dag en række forskellige webhoteller, både danske og udenlandske. Du bør derfor også bruge noget tid på at finde ud af, hvilket af dem der vil være det rette for dig. Der er en række faktorer, du bør tænke over, for eksempel hvor meget trafik du regner med, at der kommer til at være på siden, om du ønsker en dansk eller engelsksproget kundeservice, og hvor hurtig den skal være. 

WordPress eller andet system

De fleste vælger at opbygge deres hjemmeside i WordPress, hvis de selv vil bygge den. WordPress er et system, der er utroligt nemt for dig at komme i gang med, selv hvis du ikke er særlig teknisk ferm. De har en række forskellige skabeloner, så du nemt kan få det udseende, som du ønsker, og de har en række forskellige plug-ins, der giver dig mulighed for at få de features på din hjemmeside, som du gerne vil have. Du behøver derfor ikke at kunne programmere, når du bruger det. Stort set alle webhoteller har one click wordpress installationer. 

Der findes selvfølgelig også andre former for systemer, som du kan opbygge din hjemmeside i. Grunden til, at de fleste vælger WordPress, er, at det er så fleksibelt, og at du nemt kan flytte hjemmesiden til et andet webhotel, hvis du får brug for mere kapacitet i forbindelse med flere besøg på siden.