Få hjælp til forældrekøb af din boligadvokat

Går du som forældre med planer om at købe en bolig til dine børn, kan du ikke alene få hjælp af en boligadvokat igennem hele processen med at udvælge og forhandle om en bolig. Du kan også få hjælp til det praktiske med at få lavet en korrekt lejekontrakt og få søgt boligsikring. Det er også vigtigt at sikre sig at du reelt må leje boligen ud inden at du køber den. Du skal også sikre dig at du ikke tager for meget i leje eller for den sags skyld for lidt, så det ender med at koste dig penge at hjælpe dine børn. 

Selvom det kan virke overvælgende at bruge penge på en boligadvokat, samtidig med at man bruger mange penge på en ny bolig er det penge, der er givet godt ud og du kan ende med, at boligadvokaten har tjent sin hyre ind op til flere gange i løbet af processen.

Overlad forhandlingerne med banken til din boligadvokat

Selvom du som forældre sikkert har købt boliger før og forhandlet med både sælger og banken, kan du stadig med fordel overlade forhandlingerne til din boligadvokat, som er vant til at forhandle med både banker og ejendomsmæglere.

Mange glemmer at en bank er en forretning som alle andre og skal tjene penge til deres aktionærer fuldstændig som alle andre virksomheder. Det betyder i praksis at din bankrådgiver som er ansat af banken er ansat til at sikre at banken får den bedste handel og ikke i at rådgive dig.

Det er årsagen til at det giver god mening at tage en erfaren forhandler med, når der skal forhandles boliglån. For får han bare forhandlet selv små fordele til dig, kan det betyde mange hundrede tusinde kr. over en 30 årig periode. Det kan være et nyt køkken eller bad i boligen eller måske en mere moderne indretning.

Når du skal i banken og forhandle med en bankrådgiver så opsøg flere banker og ikke kun den du har en konto i. Du kan også spørge din boligadvokat om han har nogle afdelinger han kan anbefale. Ved at opsøge og få flere tilbud, sikre du dig at du ikke siger ja til et alt for dyrt lån.

Det samme gør sig gældende, når der skal forhandles med sælger eller ejendomsmægleren.

Lad din boligadvokat forhandle med sælger

Der kan også være mange penge at spare, når der skal forhandles med sælger om den endelige pris på boligen. Her kan du også med fordel tage din advokat med, når der skal forhandles. Ikke alene bringer det balance i forhandlingen, når der sidder en professionel på hver side af forhandlingsbordet, det giver også dig en vigtig fordel.

Husk ejendomsmægleren er ansat af sælger til at sikre, at det er ham der får den bedste handel. Det betyder også at ejendomsmægleren vil fremhæve boligens bedste sider og måske ikke nær så meget, de mindre gode. 

Din boligadvokat ved også hvilke områder, der typisk kan give et nedslag i boligprisen. Det kan også være fordele i forhold til løsøre, at der skal laves nogle forbedringer inden indflytning eller du kan overtage boligen før tid så i har god til at få sat den i stand inden indflytning.

Husk at tjekke kommunens lokalplaner

Imellem forhandlingerne med banken og ejendom, er det også en god ide at undersøge hvilke planer kommunen har lagt for området. Det kan være planer, som kan have stor betydning for om du har lyst til at købe en bolig i området og lige så vigtigt på et senere tidspunkt, kan sælge den uden at tabe penge på boligen. 

Det er de færreste der har lyst til at købe en bolig lige op og ned af en larmende vej, hvorimod en ny skole eller indkøbscenter kan virke tillokkende.

Det er oplysninger du selv kan finde frem til, hvis du har tiden og lysten, men også en opgave du med fordel kan overlade til din boligadvokat, da han lige præcis ved hvor han skal lede og han vil derfor spare dig for megen tid, tid du i stedet kan bruge mere konstruktivt. Det er også en af grundende, at du med fordel kan vælge en lokal boligadvokat, da han dermed vil have et større lokalkendskab. Et kendskab der er også er udvidet til at omfatte de lokale ejendomsmæglere og bankafdelinger.

Praktisk hjælp ved et forældrekøb

Selvom det er den samme proces, når det drejere sig om et forældrekøb, som ved et almindeligt boligkøb, er der alligevel forskelle, da du ikke selv skal bo i boligen, men skal leje den ud til til dine børn. Det første der skal findes ud af er selvfølgelig om det er lovligt at leje boligen ud eller om der står noget i vedtægterne, der ikke gør det muligt. Er det sidste tilfældet, må i se jer om efter en anden bolig.

Jeres boligadvokat kan også hjælpe jer med at få lavet en lejekontrakt. Den er altid god at have også selv om det er dine børn der skal stå som lejere. Boligadvokaten kan også hjælpe med at få søgt boligsikring, som gør det billigere for dine børn at bo i lejligheden.

Den vigtige tinglysning

Når der ligger en købsaftale imellem dig og sælger. Husk at sikre dig et forbehold, især hvis du ikke har haft din boligadvokat med til forhandlingerne, at handlen først er gyldigt, når din advokat har godkendt den, skal der laves en tinglysning. Et tinglysning af skødet er dit bevis på at skødet er dit.

Derfor er det også vigtigt at selve arbejdet er lavet så hurtigt som muligt og ikke bliver forsinket ved at blive sendt tilbage. Årsagen til dette er at sælgers kreditorer kan tage pant i boligen, også selvom dine børn forlængst er flyttet ind i deres nye bolig.

En tinglysning af et skøde hos Tinglysningsretten koster et fast gebyr og en promille af salgssummen. Det er dig som køber der skal betale. Tinglysningen er gennemført, når både du og sælger har underskrevet. I dag foregår det digitalt ved hjælp af NemID. Danmark er det første land i verden der gik over til digital tinglysning.