Spar penge på elregningen med nye vinduer

Af danskernes samlede energiforbrug står vores boliger for omkring 40% og derfor kan der være mange penge at spare ved at sikre at ens bolig er godt isoleret og man har vinduer der er energivenlige. Til at starte med er det en god ide at gå ens vinduer igennem og finde ud af om de skal udskiftes eller om det er nok at få dem repareret og restaureret. 

Mange ældre vinduer er lavet, så de kan holde i 100 år og her vil det være synd at udskifte dem helt i stedet for at få dem restaureret. 

Som udgangspunkt vil vinduer der er mere end 15-20 år gamle, have et større varmetab end nye. 

 

Få den rigtige rådgivning, inden du udskifter

Da der er mange ting der skal undersøges og tage stilling til når man skal finde ud af om ens vinduer skal udskiftes eller repareres er det en god ide at få råd og vejledning af en professionel. Det kan enten være en glarmester eller tømmer, men det kan også være en energiekspert. 

Bliver det besluttet at du skal have nye vinduer kan du også få rådgivning til hvilken type vinduer du bør vælge. Skal de være af plast, aluminium eller træ. Du kan også få råd og gode ideer til hvordan dine vinduer skal se ud. Der er nemlig nu mulighed for at lave ændringer, som helt kan få jeres bolig til at se helt anderledes ud.

I har mulighed for at få lavet vinduerne om til en dør ud til haven, at få panoramavinduer eller måske en skydedør. I kan vælge at få vinduer der ikke er firkantede, men måske er runde. Mulighederne er mange og en erfaren håndværker kan ofte se muligheder, som man ikke selv havde tænkt på. 

Husk iøvrigt på at der er et krav om at nye vinduer skal have en størrelse, så de kan bruges som nødudgang. Det betyder at de mindst skal have målene 50 x 60 cm.

Undgå fugt og skimmelsvamp

Det kan virke selvmodsigende at en bedre isoleret bolig med tætte vinduer er mere modtagelig for fugt og skimmelsvamp end en som ikke er så godt isoleret. Det skyldes at det ikke er muligt for vinden at komme ind og udskifte den gamle luft, hvilke vil give fugt og dermed give skimmelsvamp gode betingelser. Derfor er det vigtigt at få udluftet daglig. Det er ikke nok at I har et vindue på klem et par minutter, der skal være gennemtræk i mindst 5-10 min et par gange om dagen. Især efter at i har lavet mad eller har været i bad er det vigtigt at få åbnet vinduerne og få luftet ud. Husk også at undgå at tørre tøj indendørs. Vandet fra det våde tøj har kun den ene mulighed for at komme væk og det er ud igennem væggene, gulvet, loftet eller dine nye vinduer. 

Det er almindeligt at lukke dørene indtil de forskellige rum i boligen, når man ikke er der, men det gør det svært at få luften udskiftet og hvis man har ligget og sovet hele natten for lukkede døre, er det vigtigt at luften i løbet af dagen bliver udskiftet for at der ikke skal komme fugt og evt. skimmelsvamp.

Det vigtige eftersyn

Uanset om dine vinduer er nye eller repareret eller restaureret, er det vigtigt at du fra tid til anden gennemgår dem og blandt andet giver hængslerne en omgang og udskifter fugerne. Hvis der er huller i fugerne, kan der komme fugt ind i vinderne, så de kan rådne eller vinderne kan blive “knuste”. Hvis hængslerne ikke bliver smurt, kan det være svært at få lukket vinduerne og de vil blive ødelagte eller skæve og vil ikke holde på varmen.

Er du i tvivl om hvordan eller har du ikke tid, kan du med fordel for en professionel til at gennemgå dine vinduer.

Gør det selv eller få det gjort?

Mange tænker at det med at skifte vinduer, sagtens er noget de selv kan gøre uden de helt store problemer. Har man prøvet det før eller er en erfaren håndværker, er det bestemt også muligt ellers anbefales det på det kraftige at få en professionel håndværker til at stå for det praktiske.

Bliver dine nye vinduer sat forkert i, kan du risikere at de kan falde ud og i værste fald komme til at skade nogle. Forkerte indsatte vinduer vil også hurtigere blive ødelagte og de vil heller ikke holde på varmen.

Sammen med den professionelle indsættelse af dine nye vinduer, er det også muligt at få råd og vejledning til hvilke vinduer du skal have, om det vil være godt at få en anden størrelse eller form, samt råd og vejledning til hvordan du bedst kan vedligeholde dem og undgå fugt og skimmelsvamp i hjemmet. Skimmelsvamp kan medfører allergi og i værste fald gøre boligen ubolig.

Runde eller firkantede vinduer

Som tidligere nævnt behøver vinduer ikke være firkantede og de behøver heller ikke have samme størrelse som de nuværende. Der kan dog være regler som der skal overholdes eller du kan blive pålagt at restaurer vinduerne hvis dit hus har status som bevaringsværdigt. Har du et helt almindeligt dansk parcelhus, kan du i det store og hele gøre som du lyster, forudsat at du husker, at de som minimum skal være de 50 x 60 cm. som loven kræver at de skal være i dag for at kunne fungere som nødudgang. 

Ellers er det at få nye vinduer en perfekt anledning til at få en ny terrassedør et nyt sted i boligen, i stedet for hvor den er nu. Mange har f.eks. to terrasser, så de kan nyde solen både om morgenen og om eftermiddagen. Det kan også give mulighed for at få mere sol ind eller måske få lavet et loftvindue. Eller du kan få et vindue som er rundt. Alt sammen noget der ved siden af at du får en bedre isoleret bolig og en mindre varmeregning, vil du også få en bolig som ser markant anderledes ud og som måske også bliver bedre udnyttet.