Her er gode tips til at holde styr på din egen finans!

20 December 2019 Anders Lundtang Hansen

editorial

– Oplever du også tit, at du ikke har et overblik over dine regninger?
– At din økonomi ikke kan holde sammen hver måned?
– Og så bliver du overrasket over, når der kommer uventede udgifter?

Vi bringer dig i denne artikel nogle meget praktisk forslag, ja, næsten en guide til, hvad du kan gøre og ikke skal gøre for at få et bedre overblik over dine finanser i det private.

For det første skal du lægge et budget, hvor du ser på, hvad du har af indtægter hver måned efter Skat og så videre, samt hvad der er af reelle udgifter hver måned.

Det sidste kan være svært at regne ud, da ens forbrug kan stige og falde hver måned, men hvis muligt skal man være realistisk på dette punkt – og lav så nogle punkter, der hedder “gaver”, “uforusete udgifter” og lignende, så der altid er lidt at løbe på.

Hold dig for Guds skyld fra de hurtige lån, der bliver tilbudt over det hele nu om dage! Du skal bare betale utrolige renter på dem, og mange ender i en gældsspiral på den måde.

Mangler du penge, så forhør dig i banken om et lån eller en kassekredit, da dette er meget mere fordelagtigt for dig at gøre brug af, end hvis du forhører dig de andre steder.

Alternativt kan du høre ad hos familie og venner, hvis der er tale om et konkret beløb, men husk på, at penge kan komme mellem selv de bedste venner og splitte familier ad.

Lad være med at leve over evne og vise dig frem, fordi du føler, at du skal gøre det; det er mere sexet at være bevidst om ens økonomi end at kaste om sig med penge – i hvert fald er det dig, der vinder i det lange løb, når de andre står med tomme lommer tilbage.

More articles