Kan dit hjem tage omsorg for dyr på den rette måde?
Det er lidt løjerligt at tænke på, at når man begynder at se for sig, at man gerne vil have en kernefamilie, så er det dér, at man vælger at få sig et kæledyr til familien – hvor man jo har mest travlt!
Man skal vække børnene om morgenen, hvis de da ikke allerede har vækket en; de børn skal have mad, og det samme skal kæledyret – og tænk så, hvis der er flere af dem! – man skal gøre klar til arbejde, den ene unger skriger, den anden løber rundt; det roder, der kommer pletter på ens skjorte, man er ikke udhvilet nok og…
Ja, du kan sikkert sagtens se det for dig, for du har måske selv stået i det, hvor du så lige skal huske at lufte kæledyret, hvor det er den eneste stund om morgenen, at du har ro til at koncentrere dig og være alene.
Og bagefter skal det dyr så gå og kede sig derhjemme, mens begge forældre måske er på arbejde og børnene er i skole eller i institution. Jo, naboen kigger måske lige over i løbet af dagen, men det er jo familiens kæledyr og ikke naboens.
Når man kommer hjem, har man ikke det store overskud til at aktivere dyret, og når man kigger ud på vejret, gider man da slet ikke overveje at gå en længere aftentur end sædvanligt.
Det er sjovt nok altid børnene, man er efter, når de vil have et dyr som kæledyr, der kræve en del ansvar, men selvom de voksne forstår at tage ansvar for familiens kæledyr, så bør man måske spørge sig selv, om man faktisk har tiden og overskuddet til at være der for dyret.
Hvorfor fik man ikke et kæledyr, mens man var et par uden børn eller lignende?
Her kunne man endda ligefrem få mulighed for at træne dyret.
