Tag på en singlerejse uden hovedformål

17 February 2021 Anders Lundtang Hansen

editorial

Kender du det gamle udtryk med, at livet er det, der sker, mens man har travlt med at lægge planer; og man skal bare fortælle Gud om ens planer, så bliver de ændret for en?

Man skal selvfølgelig have et mål i livet, og derfor skal der nogle delmål til, så man kan komme derhen – og så lægger man et nyt mål, så man ikke bliver rastløs eller keder sig i livet.

Men det er bare ikke alt, der kan planlægges, og det gælder specielt med kærlighed.

Så har du måske også hørt fra nogle venner eller bekendte, hvordan de fandt den eneste ene, når de reelt set ikke ledte. Hvordan kan det hænge sammen?

Det har nok noget at gøre med, at man er modtagelig for kærligheden, men man jagter den ikke.

Af samme grund skal man måske passe på med at lægge pres på en selv.

Singlerejser kan føre kærligheden med sig – eller ikke

Du er måske blevet så træt af at være single, at du tit tager på speeddating, du lader dine venner sætte dig op med en singleperson; du tager tit i byen, og du søger online efter kærligheden.

Men det har bare ikke givet pote endnu, og det irriterer dig.

Så du overvejer sådan noget som en singlerejse, for så er turen jo dedikeret til at finde en, og man har ikke andet formål end at lede efter ens udkårne, og det foregår over længere tid, så man kan lægge en strategi og måske vælge og vrage blandt deltagerne.

Men det kan også lægge sådan et pres på en, at man forventer at komme hjem med en kæreste, at man bliver nervøs, ræd og bange for, hvis det nu ikke skulle lykkes.

Det bedste er derfor, at man slapper af og lader naturen gå sin gang: måske finder man en partner, og måske gør man ikke.

Og sådan er det. 

More articles