Få dit flotte trægulv igen – få et tilbud på gulvafslibning i Ølstykke

12 April 2019 Astrid Pedersen

editorial

Dit gamle, slidte trægulv er mere værd, end du måske går rundt og tror! Hvis dit trægulv generelt er sundt og intakt, betyder de overfladiske skader ikke det store – de er blot tegn på, at gulvet har overlevet mange års daglig brug, og har fået mærker heraf. Når et trægulv bliver brugt dagligt, og måske ikke bliver plejet og passet helt efter forskrifterne, vil det uvægerligt begynde at udvise tegn på slitage.

Disse tegn indbefatter de klassiske slidspor, som består af nedtrådt skidt og støv. Et nylagt eller nyslebet gulv, som netop har modtaget sin plejende og beskyttende efterbehandling, vil være afvisende overfor støv og snavs. Men når gulvet bliver slidt, forsvinder behandlingens beskyttende virkning, og træets overflade blotlægges.

Dette medfører udtørring af træværkets fibre, og gør disse sårbare over for omgivelserne. Støv og snavs vil kunne aflejre sig i de porøse fibre, og vil ikke kunne vaskes bort. Når slidspor begynder at optræde der hvor gulvet bruges allermest, er det tegn på, at dit trægulv er begyndt at blive rigtig slidt i overfladen.

Giv det slidte trægulv en chance til med en professionel gulvafslibning

Slidspor samt pletter og skjolder, som ikke længere kan vaskes bort, er sikre indikationer for, at dit trægulv trænger til en gulvafslibning. Det er faktisk den eneste måde, hvorpå dit gulv kan blive smukt og ensartet i overfladen igen, samt genvinde fordums charme og lækre skær. Ved en gulvafslibning slibes de øverste1 – 2 millimeter af træværkets overflade, hvilket er fuldt tilstrækkeligt til at fjerne de grimme og skæmmende skønhedspletter. Når først den slidte overflade er borte, vil et frisk, nyt lag af træværk åbenbares – klar til at modtage en efterbehandling i form af eksempelvis lud, sæbe, lak, olie eller maling.

En dygtig og erfaren håndværker vil kunne hjælpe dig med såvel den hårde opgave med selv gulvafslibningen som med efterbehandlingen, så du får netop det trægulv, du drømmer om.

More articles