Beskyt din hud mod solen – brug dagcreme med SPF

07 May 2021 Astrid Pedersen

editorial

Den danske sommer er skøn, også selv om den kan have sine mørke dage. Generelt er der nemlig utroligt mange lyse timer i løbet af en dansk sommer, hvilket skyldes vor placering højt mod nord som gør dagene lange og nætterne korte og lyse.

De fleste af os elsker at tilbringe tid uden for når sommeren rigtig er over os. Men selv om solens stråler har mange gode effekter, for eksempel i forbindelse med dannelse af D vitamin i huden og regulering af serotonin niveauet i hjernen, kan det være rigtig skadeligt at tilbringe alt for lang tid under den bagende sol.

Solbadning og udendørs aktiviteter hvor man er iført meget lidt tøj kan medføre forbrændinger i huden som både er smertefulde og nedbrydende for hudens struktur. Og så er overdreven soldyrkelse desværre ofte årsag til udvikling af livsfarlig hudcancer.

Derfor bør du altid nyde solen med måde, og tænke over hvornår og hvor længe du går rundt ude i solen. Og du bør aldrig tilbringe tid udendørs i dagtimerne uden en creme med en høj SPF faktor.

Hvad er SPF?

SPF er en forkortelse som står for Sun Protection Factor – altså solbeskyttelsesfaktor.

Når vi snakker om SPF i hudcreme handler det om den grad af beskyttelse mod solens farlige UV stråler som cremen yder. Denne beskyttelse angives ved et tal, som fremgår af din solcremes eller din dagcremes emballage. Dette tal ligger som regel mellem 15 og 50, men du kan sagtens finde solcreme med en SPF på op til 100.

For de fleste dagcremers vedkommende vil tallet dog højt være 50 – og dette vil være fuldt tilstrækkeligt når det handler om at beskytte huden mod såvel UVA som UVB stråler. Hvis du ønsker at vide mere om dagcreme med SPF kan du læse videre i bloggen på hjemmesiden danishbodycare.dk.

More articles