Bus – kørekort: Få erhvervskørekort til bus
Kan du lide at møde nye mennesker, levere en god service og ikke mindst have en arbejdsdag, hvor du er meget alene? Så er jobbet som buschauffør måske noget for dig.
Et job som buschauffør kræver et helt særligt menneske. Én der kan lide at møde nye mennesker hver dag, som smilende kan byde velkommen i både regn og sol – og selvfølgelig en person der har bus kørekort.
Når du tager et kørekort til bus, får du blandt andet kørekort til det, der hedder Kategori D, Erhverv og EU samt undervisning i handicapkørsel og kundeservice. Det er altså en god grunduddannelse, og allerede efter 6 uger kan du have buskørekortet i hus.
Med dit kørekort i hånden kan du køre bybus, rutebus, skolebus og turistbus, og du vil blive en eftertragtet ressource på det danske arbejdsmarked.
Gode muligheder for arbejde
Med et kørekort til bus har du gode muligheder for at finde et spændende job. Spørgsmålet er naturligvis, hvilken type arbejde du ønsker? Hælder du mest til at køre bybussen, hvor du følger forskellige – men fastlagte – ruter hver dag, og hvor folk stiger af og på ved hvert busstoppested? Eller er du mere den rejselystne type, der gerne vil køre turistbusserne sydpå? Her skal du transportere den samme flok af mennesker over en længere tidsperiode, og det kan sætte ekstra krav til kundeservicen.
Uanset hvad – hvis du har et kørekort til bus, kommer du ikke til at mangle arbejde. Og du kan finde job i både kommunalt og privat regi, så igen er det et spørgsmål om at definere dine behov – og ikke mindst finde ud af, hvad du synes, er sjovest.
Husk i øvrigt; med et kørekort til bus taget i Danmark, er du også berettiget til at køre bus i EU. På den måde er mulighederne for arbejde måske endnu større.