En indretning af børneværelse nu om dage

21 November 2019 Anders Lundtang Hansen

editorial

Specielt på nettet for nogle år siden florerede der et dokument, som beskrev, at alle mennesker, der var født i år 1985 eller før, burde være døde for længst – også selvom de var opvokset i så sikkert et land som Danmark.

Hvorfor så det?

Jo, fordi dengang havde man ikke sikrede stikkontakter, de var i børnehøjde i alle værelser, man havde ikke altid babyalarmer, man kunne bo i en bolig med asbest og skimmelsvamp, og så var man mindre bekymret og pylret som forældre.

Børnene måtte lege udenfor alene, det var okay at få sår på knæene – det hørte sig faktisk til! – og man kunne ikke kontakte dem over telefonen, så man havde gensidig tillid til hinanden om, at man kom hjem som aftalt.

Nogle af tingene kan man sige, at de er begrundede bekymringsværdige, mens andre måske er overdrevne.

Som udgangspunkt skal man jo helst ikke bo i et hjem, der er bygget på asbest eller har skimmelsvamp. Det er bare usundt og ulækkert for alle.

Ting som stikkontakter og andet bør man også gøre noget ved, for bare fordi den tidligere generation klarede sig igennem det, så tager man jo netop ved lære og forsøger at gøre tingene bedre via erfaringer.

Derfor synes vi, at sikkerheden skal være noget af det vigtigste, og ellers bør man tage barnet med på råd, når man skal foretage indretning af børneværelse.
På den måde får barnet allerede tidligt lært at have medbestemmelse over, hvordan omgivelserne skal tage sig ud.

Dog er det vigtigt at forklare barnet, hvad der kan lade sig gøre, hvad der ikke kan lade sig gøre, hvad der er råd til med videre.

Selvfølgelig skal man gøre dette i et forståeligt sprog, men det gør samtidig, at barnet lærer fra en tidlig alder, at ikke alt kan lade sig gøre.

På den måde måler man også værelsets indretning efter, hvad barnet ønsker sig, og ikke var den politiske korrekthed dikterer.

More articles