Få forklaret finans, så det er til at forstå

20 December 2019 Anders Lundtang Hansen

editorial

Rigtig mange mennesker oplever at sidde omkring et middagsbord og skulle indgå i en samtale om forsikringer, huslån, finanslove med videre, uden at de egentlig aner, hvad der reelt bliver talt om.

Det er virkelig synd og skam, fordi den slags netop drejer sig om dig og mig, og hvordan samfundet skal skrues sammen.

De folkevalgte politikere skal varetage vores ønsker og krav, men det er nemt nok at råbe op om, hvor man synes, pengene skal hen, men hvis man ikke ved, hvor meget der er at rutte med, eller hvordan man får fordelt pengene, uden man bliver nødt til at skære i ydelser andre steder, bliver det også problematisk.

Mange personer frygter, at den slags snak om finans handler en hel masse om tal og om at kunne regne med store beløb.

Ved du hvad, selv ikke de fleste politikere kan klare den slags i hovedet, så de er nødt til at have rådgivere, der kan regne på, om deres forslag og idéer faktisk kan lade sig gøre i virkeligheden – mens det så er politikerens opgave at kommunikere den fordeling af goderne ud til befolkningen, så alle eller i hvert fald de fleste kan forstå det.

Derfor skal man ikke være ked af det, hvis man ikke føler, at man har så godt styr på økonomi og finans, for når man først sætter sig for at sætte sig lidt ind i det, så vil man opdage, at så længe man bare kender grundelementerne og hovedpointerne, så kan man være med i de fleste snakke.

Faktisk vil man hurtigt opdage, at langt de fleste gennemsnitlige mennesker heller ikke ved så meget andet om det, og de skal også sætte sig ind i ting som renter, huslån med videre, når de bliver præsenteret for det – og ofte skal der også en ekspert til for at hjælpe dem med at forstå sammenhængen.

More articles