Hvordan lærer jeg mindfulness?

14 February 2020 Astrid Pedersen

editorial

Der er flere teknikker, du kan tage i anvendelse, hvis du ønsker mere mindfulness i din hverdag. Du behøver ikke at være verdensmester i meditation for at kunne bruge mindfulness aktivt til at opnå en højere grad af krops bevidsthed og en evne til at berolige dig selv via mindfulness.

Blandt de mest kendte teknikker er åndedræts øvelser, hvor du er opmærksom på din vejrtrækning i en grad, så alt fokus hviler på åndedraget. Dette er en god begynder øvelse – og du behøver ikke at bruge mere end fem minutter om dagen for at få teknikken til at sidde fast.

Du kan for eksempel sætte dig i en lænestol med god ryg og nakke støtte, og trække vejret dybt og roligt gennem næsen. Det må ikke blive forceret eller anstrengt – du skal være opmærksom på dit åndedræt, men ikke prøve at styre det eller holde det tilbage. Øvelsen består i at være opmærksom på luftens vej gennem næsen og luftrøret ned i lungerne og tilbage igen.

Når du på denne måde beskæftiger dit sind med blot og bar iagttagelse af åndedrættet, vil tankerne få frit løb, og du kan lade dem passere som skyer på himlen. Du behøver ikke fælde dom over dine tanker eller handle på dem, så længe du er i åndedrættet, hvilket er temmelig befriende.

Body scan – når hele kroppen skal slappe af

Du kan også gennemgå en øvelse som for eksempel body scan med jævne mellemrum. Her er det en god idé at få fat på en guided meditation som app eller på lydfil – du kan for eksempel hente den klassiske Yoga Nidra på Spotify. Under en body scan vil du rette opmærksomheden imod de forskellige kropsdele og mærke, hvordan de slapper af, samtidig med at du er i nuet og ikke behøver bekymre dig om resten af verden.

Få flere tips til mindfulness på https://binc.dk/ 

More articles