Kan mit slidte trægulv reddes med en gulvafslibning?

19 May 2020 Astrid Pedersen

editorial

Dit slidte og plettede trægulv kan næsten med garanti komme til at stå som nyt igen med den rette behandling. Langt de fleste trægulve som blot har overfladiske skader kan blive rigtig flotte med en gulvafslibning. En gulvafslibning fjerner kun det allerøverste lag af træværkets overflade, og derfor vil dit trægulv med sikkerhed godt kunne tåle en gulvafslibning uanset gulvets type og træværkets sort. Og med den rette efterbehandling vil dit gulv atter blive smukt og ensartet i overfladen.

Hvordan fungerer en gulvafslibning?

Ved en gulvafslibning slibes gulvets øverste lag ved hjælp af sandpapir i varierende kornstørrelse. Sandpapiret fastgøres på en sliberondel, som er monteret på en maskine til afslibning af gulve. Mens sliberondellen roterer i den vandrette plan føres maskinen hen over gulvet i jævne baner – først med det grove sandpapir, dernæst med det fine.

På den måde fjernes alle de skæmmende misfarvninger, pletter, slidspor, småskrammer og ridser som gør trægulvet grimt og slidt at se på. Når gulvafslibningen er fuldført, vil gulvet være flere toner lysere, og have en glat og ensartet overflade – klar til at modtage den plejende og beskyttende efterbehandling.

Hvilken efterbehandling skal jeg vælge?

Det er altid en god idé at spørge sin gulvmand til råds vedrørende efterbehandling. Her har træværkets sort og gulvets type nemlig meget at sige – og hvis du ønsker et vellykket resultat bør du rette dig efter gulvmandens råd.

Du vil for eksempel sjældent få et godt resultat hvis du prøver at lysne en af de mørkere træsorter som for eksempel mahogni eller kirsebærtræ ved hjælp af lud eller sæbe. Og ønsker du ikke at bruge megen tid og energi på vedligeholdelse af et sæbe behandlet gulv, bør du i stedet vælge en behandling med hård, hvid lak.

Hvis du vil vide mere om afslibning af gulve, kan du kontakte Gulvkanonen for et uforpligtende tilbud på Gulvkanonen.dk

More articles