Pas på med dit print på din Tshirt

04 March 2020 Anders Lundtang Hansen

editorial

Vi er gået ind i en mere snerpet tidsalder, som en durkdreven sanger, der nu har forladt denne planet, allerede sagde for flere år tilbage.

Det vil sige, at hvor vi specielt danskere før i tiden var kendte for at være politisk ukorrekte og være stolte af det, så er der næsten kommet svenske tilstande over os – og svenskerne er jo næsten stolte af nærmest at have opfundet politisk korrekthed.

Vi har glemt vores selvironi og mulighed for at blive provokeret og se, hvad det gør ved os – derimod går vi direkte hen og føler os krænkede over det mindste og påkalder os retten til at være fornærmede og bede andre om at tilpasse os dem, end man måske skal blive plads til forskellighed.

Det virker lidt som en selvmodsigelse, hvor vi er stolte af at lukke flygninge ind og give dem asyl, men hvis vores medmennesker fremviser noget eller gør noget, der afviger fra normen, så bliver de sat i en skammekrog, indtil de kan komme retur og have den “sande” fællesmening.

Og lad os da bare tage noget så forholdsvist uskyldigt som print på en tshirt.

Før i tiden kunne man nærmest selv vælge, så længe man ikke skrev noget, der kunne føre til injuriesager, eller man ligefrem havde at gøre med ulovlige opfordringer.

Der gik næsten mode i at se, om man kunne lave de mest afskyelige print i billeder og ord på disse tshirts, og andre folk valgte så enten at hylde det, vende næsten bort eller måske være nysgerrige og spørge ind til det.

Nu kan man risikere at finde et billede af sig selv i ens favorit-tshirt på nettet og være lagt for had, fordi man havde noget på den tshirt, som ikke passede med vedkommende – og så har det hørt en masse hadske kommentarer med sig.

Hvem bærer ansvaret her?

Tidstendense? De andre? En selv med trøjen? Det er svært at afgøre.

More articles