Passende tidshorisont at opholde sig i et byggemarked

08 May 2020 Anders Lundtang Hansen

editorial

Er der noget værre end et barn, der ikke vil forlade en legetøjsforretning?

Det er svært nok i sig selv, når man ender nede i afdelingen i supermarkedet med legetøjet at få dem med op til kassen (og forbi slikket), men drister man sig så ligefrem til at bevæge sig ind i en legetøjsbutik, så er man fanget.

Det er som en ren magnet, og man slipper ikke ud, før man som forælder er gået med til at købe noget til barnet, så man i det mindste kan få en smule ro på, mens man kører hjem.

Sådan kan det faktisk også være for en voksen person med ovenstående beskrivelse, når man begiver sig ind i et byggemarked og gerne et lavpristræ byggemarked.

For det er den voksens legeplads med et stort udvalg, men de voksne er faktisk nogle gange værre end børnene – for de voksne kan finde på at åbne emballagen på de ting, som de er nysgerrige efter at finde; og det er ikke nok, at der er en prøvemodel ved siden af.

Man ville ellers skælde et barn ud for at gøre det samme, men her drister man sig til det, mens ingen kigger, og man håber ikke, at kameraerne fanger en.

Der er en grund til, at mange byggemarkeder har et område for resten af familien, for entusiasten kan sagtens ende med at bruge lang tid derinde, hvis man ikke er efter dem.

Og man gider jo ikke altid følges med dem, så man får tiden til at gå selv i ens eget område – men så føler den voksne jo først, at der er rigelig tid at bruge derinde.

Det er her, man skal være årvågen til at sige, at hvis man er ude med familien, så må man være large og vise, at man også har tid til de andres ønsker om at besøge steder – eller komme hjem.

Så kan man altid dukke op selv alene en dag.

 

More articles