Hvad vælger man af restaurant Ringsted?

Hvad føler smagsløgene lige for i dag?

Er man til det varme eller det kolde bord? Skal man spise tung og fed mad, eller kalder kuren mere på nogle lette retter, der ikke lægger sig så tungt i maven? Hvad siger de andre i selskabet egentlig, at de har lyst til, såsom familien, vennerne eller forretningspartnerne?

Er vi ude i et større aftensmåltid til hele den pukkelryggede? Skal man på date og imponere på en flot restaurant? Eller er man ligefrem ude på en forkælelsestur for sig selv, hvor man vil afprøve flere retter fra menukortet?

Der er mange situationer og anledninger til at spise ude, og man kan helt sikkert finde en restaurant i Ringsted til formålet.

Det kan faktisk være værd at køre en længere tur med det offentlige eller tage bilen for at besøge lige den egnede restaurant i den nævnte provinsby for at få tilfredsstillet ens gane og tunge med det rette måltid.

Tidligere kunne man godt lidt retfærdigvis sige, at mad-tendenser udviklede sig i hovedstaden, og så bredte de sig derfra videre ud til provinsen for til sidst at ende omkring Vestjylland og Bornholm.

Nu om dage er mad-udviklingen ikke centreret omkring hovedstaden altid, hvorfor man blandt andet kan opleve nye retter og idéer tage form væk fra København, og så ser man netop folk valfarte langvejsfra for at sætte tænderne i en udsøgt ret, man netop kun kan få et bestemt sted, som blandt andet er i Ringsted.

Man ser både restauranter dukke op, der forsøger at forandre de velkendte retter, eller også forsøger de helt at opfinde nogle nye, hidtil usete retter fra bunden. Måske kommer der ligefrem restaurantdrivende fra udlandet og introducerer retter i en dansk provinsby, som vi aldrig har set før herhjemme.

Endvidere kan det også sagtens tænkes, at en restaurant forsøger sig med at lave gamle retter på gamle manérer, som efterhånden er et særsyn i landet.

Lamper – Danmarks designstolthed

Siden oldtiden har vi mennesker anvendt ildens lys fra ildsteder som lyskilde.

Senere kom olielampen til. Disse olielamper blev gennem tiden mere udviklet. Man fandt blandt andet ud af, at skålen kunne lukkes, og man lod vægen komme op gennem et rør, der derved gjorde, at lampen kunne brænde i længere tid.

I begyndelsen af det 19. århundrede så man for første gang glødepæren. På det tidspunkt var boliger verden over oplyst af blandt andet tællelys, petroleumslamper, stearinlys og åbne ildsteder.

I 1802 blev glødepæren opfundet af den britiske videnskabsmand Humphry Davy, og han fandt ud af, at man kunne sætte strøm gennem en tynd platinstrimmel, som derved ville skabe lys.

I 1878 opfandt videnskabsmanden Edison en elektrisk pære, som kunne bruges overalt. Og det var en kæmpe nyhed dengang.

Opfindelsen af glødepæren er en af de vigtigste fund for vores moderne samfund. Mange eksperter mener også, at hvis glødepæren ikke var blevet opfundet, så ville der ikke havde været ført strømkabler ud til boliger og industriområder så tidligt, som der gjorde.

Idag er en lampe ikke blot en lyskilde. De fleste lamper har nemlig også et æstetisk formål.

I Danmark er vi verdensberømte for vores design af lamper, og mange af vores designere er kendt over hele verden for deres stilrene designs.

Blandt Danmarks designstoltheder finder vi blandt andet lamper fra følgende designere:

– PH

– Verner Panton

– Wilhelm Lauritzen

– Arne Jacobsen

– Hans Wegner

Disse danske designere har siden efterkrigstiden sat Danmark på det internationale landkort.

Loftlamper fra PH

Der findes nok ikke noget mere dansk end en loftlampe fra Poul Henningsen (PH). Han havde egen tegnestue fra 1919.

Hans mission var, at lampeskærme skulle kunne sende lys ud i et rum uden at blænde, og med sine tre skærme bliver det også sikret.

Blandt PH’s største succeser var PH5, som vi idag kender som PH-lampen.

Derudover har han også designet Kuglen og Charlottenborgpendlen, der begge hænger på Designmuseum.

PH-lampernes skærmsystem er optaget i den danske Kulturkanon.

Pendal fra Verner Panton

Verner Panton pendellamper er indbegrebet af 1960’er minimalisme. Og du kan heller ikke sige Pop art uden også at sige Verner Panton.

Han arbejdede tæt sammen med en række af sin tids dygtigste og allervigtigste designere, og Verner Panton har blandt andet vundet følgende priser:

– PH prisen i 1967.

– International Design Award i 1963, 1968 og 1981.

– Bundespreis – Gute Form i 1972 og 1986.

– Deutsche Auswahl i 1981, 1982, 1984, 1985 og 1986.

– Danish Design Council Annual Award i 1991.

– Norwegian Design Award i 1992.

– Bo Bedre Prisen i 1992

Væglamper fra Wilhelm Lauritzen

Du kan ikke sige dansk funktionalisme uden også at sige væglamper fra Vilhelm Lauritzen.

Han er på mange måder en Danmarks mest betydningsfulde arkitekter nogensinde.

Han designede ofte i samarbejde med en anden kendt dansk lampedesigner, nemlig Louis Poulsen. Blandt deres mest kendte samarbejder er blandt andet lamperne til Radiohuset.

Derudover var Vilhelm Lauritzen også ‘Ridder af 1. grad af Dannebrog’.

Bordlamper fra Arne Jacobsen

Kongen af dansk lampedesign er uden tvivl Arne Emil Jacobsen (Arne Jacobsen). Med blandt andet sine arkitekt-bordlamper har han for alvor sat sig i danskernes bevidsthed.

Arne Jacobsens mest berømte bordlamper er ‘AJ bord’, som han designere tilbage i 1960 til SAS Royal Hotel i København.

Gulvlamper fra Hans Wegner

Hans Wegner er lig med danske gulvlamper. Udover sine gulvlamper flotte så er Hans Wegner også verdensberømt for sine hejsependel fra 1962. “The Pendant” som den også kaldes har været i produktion lige siden.

Derudover er Hans Wegner også kendt for sin futuristiske Opala-serie, der oprindeligt blev designet tilbage i 1970’erne til Hotel Scandinavia i København.

Hans J. Wegner har modtaget mange internationale priser, og han blev i juni 1997 udnævnt til æresdoktor ved The Royal College of Art i London.

Få en fast samarbejdspartner til at stå for professionel oversættelse

Det kan være dyrt for jer at have jeres egne oversættere ansat i virksomheden. Det kan dog også være virkelig besværligt at skulle holde styr på en masse freelancere, der måske ikke kan levere, når du har brug for det. Har du et stort behov for professionel oversættelse, men har du ikke nok til, at du vil have nogen ansat på fuld tid, er den klart mest fleksible løsning for dig, at du arbejder sammen med et bureau. Dermed har du en samarbejdspartner, som du altid kan henvende dig til, når du står med en opgave, men som du ikke behøver at betale, når du ikke har.

Et af de bureauer i Danmark, som du klart bør overveje som din samarbejdspartner, er etranslate.dk. Det er et bureau med en meget stor erfaring og rigtig mange oversættere tilknyttet. Faktisk mere end 1500. Det gør, at de både kan finde et match mellem den branche, du er i, og det sprog, du skal have oversat til. Det vil derfor sikre, at det går ekstra hurtigt for din oversætter, når det er en, der har kendskab til området i forvejen.

Den store erfaring og det store antal af oversættere er med til at gøre etranslate.dk til det oplagte valg som samarbejdspartnere for en lang række forskellige firmaer.

Det er dog ikke kun erfaringen go de mange oversættere, der gør etranslate.dk til noget særligt. Det er også, at deres kunder stort set altid er tilfredse med det arbejde, som de laver. 98 % af kunderne er meget tilfredse med det arbejde, der bliver udført. Du behøver derfor ikke at bekymre dig om, om du får en god kvalitet, eller om oversætterne kan overholde deadlines. Med så mange andre tilfredse kunder kan du være sikker på, at det kan de. Når du kigger efter samarbejdspartner til oversættelsesområdet, bør du derfor kraftigt overveje dem.

Dicar.dk

Dicar